Skriv gerne, hvilken telefon og hvilken appversion du bruger (Mere → Profil), og hvad du gjorde, lige før det gik galt. Så finder vi fejlen hurtigere.
Turene bliver ikke registreret automatisk
- Automatisk registrering er en Pro-funktion. På den gratis plan logger du op til 5 ture om måneden manuelt.
- Tjek at MILOQ har adgang til din placering "altid" og ikke kun "når appen er åben": Indstillinger → MILOQ → Placering.
- Slå præcis placering til. Uden den kan afstanden blive upræcis.
- Tjek at Baggrundsopdatering er slået til: Indstillinger → MILOQ → Baggrundsopdatering. Strømbesparelse kan også sætte baggrundsaktivitet på pause.
- Registrering starter, når du kører i køretempo (ca. 20 km/t), ud fra din placering — der er ingen særskilt "Bevægelse og fitness"-indstilling, du skal slå til.
- Meget korte ture bliver som udgangspunkt ikke opfanget. Dem opretter du manuelt.
Live Activity vises ikke på låseskærmen
- Slå Live Activities til: Indstillinger → MILOQ → Live Activities.
- Tjek også Indstillinger → Face ID og kode → Live Activities, hvis den ikke må vises på en låst skærm.
- Live Activity kræver iOS 16.1 eller nyere.
Jeg har købt Pro, men appen siger gratis
Tryk på Gendan køb nederst på købssiden i appen. Sørg for at være logget ind med den samme Apple-konto, som du købte med. Hjælper det ikke, så send os kvitteringen fra App Store, så retter vi det.
Sådan opsiger du et abonnement
Indstillinger → dit navn → Abonnementer → MILOQ → Annuller abonnement.
Adgangen løber til udgangen af den periode, du har betalt for. Refusion håndteres af Apple, ikke af os — du søger om den på reportaproblem.apple.com.
Eksportér din kørebog
Gå til Rapporter, vælg perioden og tryk Eksportér rapport for en PDF til bogholderiet. Vil du have det hele, kan du tage en fuld JSON-backup af alle dine data i Indstillinger. Husk at eksportere, inden du sletter din konto — vi kan ikke gendanne data bagefter.
Slet din konto
I appen: Mere → Konto og synk → Slet konto. Sletningen fjerner dine data permanent fra vores systemer. Du kan også skrive til MILOQ@iamsax.com fra den e-mailadresse, kontoen er oprettet med. Et abonnement skal opsiges separat, se ovenfor.
Slå produktstatistik fra
MILOQ sender et lille sæt anonyme hændelser — for eksempel "tur gemt" — så vi kan se, hvilke funktioner der bliver brugt. Der følger ingen personoplysninger med. Vil du helt fri, kan du slå det fra under Indstillinger.
Foreslå en funktion
Vi bygger MILOQ efter, hvad folk faktisk har brug for på vejen. Har du en idé — eller mangler du en integration til dit lønsystem — så skriv til MILOQ@iamsax.com. Vi læser det hele.
Skat og regler
Vi kan hjælpe med appen, men vi kan ikke rådgive om din skat. Spørgsmål om satser, 60-dages-reglen eller hvad du må trække fra, hører hjemme hos din revisor eller på skat.dk.