BroFri

Til lastbiler i Danmark

Kend frihøjden, før du kører.

BroFri planlægger ruten efter dit køretøjs højde, vægt og længde. Ruten tjekkes mod 16.497 registrerede begrænsninger fra Vejdirektoratet og 3.500 fra OpenStreetMap, og er der en bro, du ikke kan komme under, lægger appen ruten uden om.

Hent i App Store 59 kr. én gang · ingen konto · ingen reklamer
BroFri viser en rute, der er lagt uden om en lav bro i Næstved

Sådan virker det

Ruten planlægges efter dit køretøj, ikke efter en personbil, og den bliver tjekket, før du kører.

  1. Indtast køretøjetHøjde, vægt, vogntogstype og euronorm. Højden er det vigtigste: mål den, gæt ikke.
  2. Indtast turenStart, mål og så mange stop, du vil.
  3. Ruten bliver tjekketMod frihøjder, vægt, bredde, længde, akseltryk, forbud og miljøzoner.
  4. Kør uden omEr ruten spærret, lægges en ny uden om. Åbn den i Google Maps med omvejen fastholdt.

Se det i appen

Billederne er taget i appen på en rigtig tur i Næstved med et sættevogntog på 3,95 m.

Ny rute fundet uden om en undergang på 3,36 m, med den spærrede og den anbefalede rute på kortet
Laveste registrerede frihøjde på den nye rute: 4,48 m
Ruteplanlægning med køretøj, start og mål
Velkomstskærmen: ruten kontrolleres mod 16 497 registrerede spærringer

Lavet til førerhuset

Lave broer og tunneller

Frihøjder fra Vejdirektoratet, der allerede er reduceret med de 20 cm, skiltet viser. Ingen dobbelt margin, så appen ikke råber ulv.

Vægt, bredde og længde

Vægtgrænser, akseltryk, bredde og længde, kørselsforbud for lastbiler og miljøzonerne i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Ruten lægges uden om

Den spærrede rute vises stiplet ved siden af den nye, så du kan se, hvad omvejen koster i tid og kilometer.

Advarsler undervejs

Slå advarsler til, så får du besked 2 km, 1 km og 500 m før en bro på ruten, også når skærmen er slukket.

Videre til Google Maps

Ruten sendes til Google Maps med omvejen fastholdt som mellempunkter, så navigationen ikke kører dig tilbage under broen.

Frit kort

Se broer og vægtgrænser omkring dig på kortet, når du holder et nyt sted. Ingen rute nødvendig.

Tre svar, og ingen garantier

Appen viser, hvad der står i dataene. Den lover ikke, hvad der står ved vejen.

For lav passage

En registreret bro eller tunnel, dit køretøj ikke kan komme under. Ruten lægges uden om.

Vær opmærksom

Tæt på grænsen, en højde der ikke er målt, eller et bygværk uden data. Kør efter skiltet.

Ingen registrerede konflikter

Intet i dataene stopper dit køretøj. Manglende advarsel er ikke det samme som fri passage.

Det skal du vide

  • Skiltet på stedet gælder. Efter færdselslovens § 84, stk. 2 er det altid føreren, der skal sikre sig, at passagen kan ske forsvarligt. BroFri er et hjælpeværktøj.
  • Data kan være forældede eller mangle. Især på kommuneveje. Du kan rapportere en lav bro direkte fra appen.
  • Apple Maps kan ikke modtage ruten. Kun start og mål, så Apple beregner sin egen bilrute. Brug Google Maps, som får omvejen med.
  • Ruteberegning kræver internet. Databasen over broer ligger på telefonen og virker offline.
  • Kun Danmark. Appen dækker danske veje og findes på dansk og engelsk.

59 kr. én gang.

Intet abonnement, ingen konto, ingen reklamer. Advarslerne undervejs bruger din position på telefonen og sender den ingen steder hen.

Hent BroFri